Stjernetegn Kurser Foredrag Artikler Citater Lysets Kilde Sune Andersen Links            
     
 

TRÆD I KARAKTER NU
- og lev efter dine indre værdier

Det er let at glemme, hvem vi er og hvad vi står for, når krav fra arbejde og
familie presser sig på.

På kursusforløbet Træd i karakter nu bliver du afklaret med,
hvad du grundlæggende står for og hvad du anser for vigtigst i livet.
Denne forståelse resulterer i et dybere perspektiv på tilværelsen
og giver inspiration til at skabe et meningsfuldt liv og at finde måder,
hvorpå du kan give din livsvisdom videre til andre.

Kurset forløber over 5 dage, hvor du får lejlighed til at gå i dybden
med vigtige livsområder:

1. DIN PERSONLIGE LIVSFORTÆLLING.
Tilbageblik på vigtige perioder og vendepunkter i dit liv.
De vigtigste valg i livet træffer vi ofte i en ung alder - før vi bliver 30 år.
Disse valg har stor indflydelse på resten af dit liv
og indgår sammen med vanskelige perioder og højdepunkterne i fortæl-
lingen om dit liv.
Din personlige livsfortælling er et vigtigt redskab til at blive klogere på dig selv
og dit liv.

2. LIVET FORSTÅS BAGLÆNS
Om at tro på sig selv og værdien af sine livserfaringer.
Mens vi står midt i livets tumult,
kan det hele virke uoverskueligt og forekomme meningsløst.
Men når vi ser tilbage med et større overblik opdager vi,
at det, der før forekom som fejltagelser og fiasko, alligevel giver mening.
Forståelsen, af hvordan vigtige begivenheder har påvirket dit liv,
er med til at omdanne livserfaringer til livsvisdom.

3. SAMHØRIGHED
Om gode forhold til de vigtigste mennesker i dit liv.
Kærlighed siges at være det, som livet dybest set handler om
og samtidigt det, der gør livet så svært.
At have fred med andre er vigtigt for at kunne have fred med dig selv.
Du kan selv gøre meget for at komme til forståelse og afklaring
- også når det er ”de andres skyld”, også selvom andre kan være ubehagelige at omgås
og endda selvom de ikke er her mere.


4. HVAD TROR DU PÅ
Om livsholdninger og livssyn.
Alle tror vi på noget! Ofte har vi imidlertid ikke gjort os helt klart på hvad.
Det, vi tror på, påvirker vores liv på mange måder.
Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad det egentlig er, du tror på.
Det handler om de store spørgsmål - om livet og døden; om mening og eksistens.
Det handler om overbevisninger og livsanskuelser, der er dine og som du kan stå inde for.

5. ET MENINGSFULDT LIV
Om livets mål og mening for dig.
Et meningsfuldt liv leves på alle planer i samklang med dine værdier og livsanskuelser.
Udover at dyrke dine interesser og stadig være åben overfor at lære nyt
- må du også nu og da reflektere over livets dybere mening.
Helt tilfreds bliver du først, når du bruger alle dine ressourcer og bidrager til andres vel.

TRÆD I KARAKTER NU
• Er baseret på en syntese af egne erfaringer og det bedste fra mange teorier
   og tanker inden for psykologi, filosofi og religion m.m.
   Dogmefrit, ”håndholdt” - på en praktisk og jordnær måde.

• Udformet i et forløb, der får store tanker ned på jorden,
   så du kan forholde dig til dem og bruge dem i dit liv.
   Der gives praktiske værktøjer til at arbejde med alle områderne.

• Formidles i en uhøjtidelig, understøttende og omsorgsfuld atmosfære
   med respekt for dine grænser og integritet.

KURSUSFORM
Undervisning veksler med individuelle overvejelser, samtaler i mindre grupper
og fælles drøftelser, hvor du får mulighed for at modtage og yde støtte og derved
få afklaret vigtige spørgsmål.

Træd i karakter i den 3. alder er en workshop, hvor deltagerne bidrager aktivt
med deres livserfaringer og opfattelser.
Det er personlig udvikling for voksne og giver overblik, ro og afklarethed.

 

 

   

 


:

 

 

 
     
Sune Andersen . Irishaven 208 . 2765 Smørum . 2944 6460 . sunea4@gmail.com