|
Lev med døden
- og få et rigere liv.
Workshop i at møde livet.
Skønt det er sikkert, at vi alle skal af sted, er døden ikke noget, man taler om
- både når det gælder os selv og dem, der er nær os.
Enhver lades alene med sin angst og tvivl.
Når vi skal af sted, synes vores tid på jorden så kort og døden så meningsløs.
Døende har fortalt, at deres sidste måneder har været så intense og så livsbekræftende,
at de nødigt ville ha' undværet dem. De mener sig nu bedre i stand til at tage afsked
og med et åbent sind tage det næste skridt på rejsen.
Døden er en af livets realiteter.
Vi kan lade som ingenting eller vi kan forholde os til den
og få det bedste ud af den.
Døden kan bl.a. lære os om det væsentlige i livet, om hvad vi værdsætter
og huske os på at "leve, mens vi gør det".
Vi kan blive inspireret til at forholde os til døden af andre traditioner og kulturer
- således forbereder tibetanske buddhister sig igennem hele livet på at dø fredfyldt og afklaret
- og dog forekommer de fyldt med livsglæde, venlighed og imødekommenhed.
Når vi forholder os til vores egen forgængelighed, kan vi få et rigere liv
og vi vil også bedre kunne hjælpe andre igennem den svære tid.
KURSETS FORMÅL - at:
• få et naturligt og afklaret forhold til døden.
• blive bedre til at hjælpe andre.
• blive mere opmærksom på det vigtige i livet.
Indhold
• Helhed og mening i det liv der var.
• Livets udfordringer - alderdom, tab, ensomhed, sygdom og død.
• At forsone sig med livet, døden og med andre
• Give slip på det, der var og at tage imod det, der kommer.
• At forberede sig åndeligt og praktisk på døden.
• Døds-, nærdøds- og reinkarnationsoplevelser - hvad vi kan lære af dem.
• At forbinde sig med den udødelige del af vores natur
- om sind, bevidsthed, sjæl, meditation og bøn.
KURSET henvender sig til ALLE og forudsætter
• Villighed og mod til at arbejde intensivt med sig selv
• Villighed til at bruge sin kritiske sans og sunde fornuft.
KURSUSFORM
Undervisning veksler med guidede meditationer, individuelle reflektioner og fælles drøftelser.
Idéer og metoder præsenteres på en praktisk måde - i en uhøjtidelig, understøttende og omsorgsfuld atmosfære med respekt for den enkeltes grænser.
KURSET er baseret på
En syntese af ”Østens Visdom”, Vestens psykologi, Kristendom, egne erfaringer og den esoteriske lære, der siger, at mennesket grundlæggende er et åndeligt væsen.
Kursusleder
Sune Andersen er psykoterapeut, uddannet i psykologi fra RUC m.m.
Har praktisk erfaring med meditation og inspiration fra åndelige retninger og religioner
fra øst og vest siden 1975 - bl.a. Teosofi, Tibetansk Buddhisme og Kristendom.
Underviser i meditation, esoterisk healing, åndelig udvikling, kommunikation og konfliktløsning.
Se mere her.
Vi ved ikke hvornår eller hvordan døden kommer.
Det vil derfor være fornuftigt at forberede sig i god tid før. Dalai Lama
|