|
MEDITATION VED FULDMÅNE
- spirituelt tjenestearbejde i Vandmandens Tidsalder.
Solen har til alle tider være anset for kilden til alt liv.
Den repræsenterer tillige livskraft og sjælens energi.
Ved tiden omkring fuldmåne skygger månen ikke for solens lys og energi.
De åndelige energier er da særligt intense.
Når vi åbner os for dem er vi med til at skabe en kanal,
hvorigennem lysets energier kan strømme ud over jorden
og inspirere mennesker til det gode.
Der er fuldmånemeditationer over hele jorden.
Mennesker af vidt forskellig baggrund og tro mødes til fuldmånemeditation,
for på denne måde at stille sig til rådighed som mellemled
mellem højere planer og menneskeheden.
Fuldmånemeditation er bedst i grupper.
Når vi arbejder flere sammen kan vi danne en mere klar kanal.
Til hvert af de 12 tegn hører en speciel sætning - en frøtanke -
som i symbolsk form skildrer et aspekt af Sjælen - et mysterium, som skal afkodes.
Det gør vi, når vi reflekterer over frøtanken og søger at forstå den i lyset fra vores sjæl.
Vi bringer herved vores tanker og personlighed i samklang med tegnets specielle kvaliteter
og forbinder os på denne måde gradvist med Sjælen
og dermed med højere eksistensplaner.
Det er hvad fuldmånemeditation handler om.
Fuldmånemeditationen indledes hver gang med en kort introduktion for dem,
der deltager første gang.
Desuden gennemgås kort energierne, der i denne måned påvirker os fra
stjernetegn, planeter og stråler.
Efter meditationen er der ofte en lille udveksling om vores nye indsigter.
Hele forløbet indrammes med udvalgte musikstykker.
Alle kan deltage, der kræves ingen bestemte forudsætninger
eller kendskab til meditation
- kun at man kan sidde nogenlunde roligt i den time, det varer.
Motivet for at deltage i fuldmånemeditationerne er vigtigt.
Vi deltager primært for at bidrage til at skabe en bedre jord
- ikke for at modtage noget til os selv, hvilket dog er en sidegevinst.
Sted: Ny Akropolis, Ole Suhrsgade 13, kld. (v. Sølvtorvet) Kbh. K.
Tidspunkt: kl. 19. Se datoer her.
|