|
Spiritualitet og åndelig udvikling.
Spiritualitet er baseret på overbevisningen om, at mennesket er et åndeligt væsen,
at vi er her for at lære - for at udvikle vores bevidsthed om hvem vi er og om vores opgave
i den større helhed.
Vi har alle et formål med vores liv.
Åndelig udvikling er, når du forbinder dig med dit inderste, følger din intuition til at virkeliggøre formålet med dit liv og stræber efter at leve efter åndelige værdier - som kan være sandhed, ansvarlighed og at arbejde for det fælles gode for alle.
Åndelig udvikling kan ske ad mange veje og vildveje.
Du kan få svar mange steder fra - men dybest set må du finde dem i dig selv.
På kurset Spiritualitet og åndelig udvikling udforsker vi spiritualitet, praktiske veje dertil
og hvordan vi kan leve et spirituelt liv i en materiel verden.
Det hele sigter på at give dig en dyb forståelse af spiritualitet og åndelig udvikling,
så du bedre kan finde din vej. Du lærer dig selv at kende på et dybere plan.
Spiritualitet er mere end clairvoyance - er måske slet ikke clairvoyance (at kunne se aura m.m.)
Clairvoyance er blot én ud af flere åndelige evner. Andre er f.eks. at være ét med det evige nu og måske at føle sig ét med alle mennesker.
Det kan også være oplevelsen af intuitivt at have den viden, som er nødvendig lige nu.
Det kan også være at fornemme, hvordan andre har det og hvad man kan gøre for at hjælpe.
Åndelige evner er sidegevinst ved åndelig udvikling og udfoldes naturligt.
Du får:
• En dybtgående forståelse af spiritualitet, clairvoyance og åndelige evner.
• Inspiration til at leve et dybere og sikkert mere tilfredsstillende liv.
• Værdifulde erfaringer med hjem, baseret på egne oplevelser på kurset.
• Redskaber med hjem, så du kan udfolde dine iboende åndelige evner.
DISSE SPÆNDENDE EMNER BELYSES
• Spirituel psykologi og den åndelige verden.
• Clairvoyance, telepati og åndelige evner.
• Auraen - her er aftegnet din fortid, nutid og fremtid.
• Chakraerne - dørene til det indre univers.
• Reinkarnation og karma.
• Hvordan man kan leve et spirituelt liv i en materiel verden
Deltagelse forudsætter, at du bruger din kritiske sans og sunde fornuft,
samt er psykisk sund og rask.
Spiritualitet og åndelig udvikling:
• Er baseret på en syntese af ”Østens Visdom”, Vestens psykologi, den esoteriske lære, visdomslæren og egne erfaringer med meditation og åndelig udvikling gennem 32 år.
• Udformet i et forløb, der får store tanker ned på jorden, så du kan forholde dig til dem
og bruge dem i dit liv.
• Dogmefrit, ”håndholdt”. På en praktisk og jordnær måde.
• Formidles i en uhøjtidelig, understøttende og omsorgsfuld atmosfære
med respekt for dine grænser og integritet.
KURSUSFORM
Undervisning veksler mellem oplæg og øvelser, herunder guidede meditationer.
Idéer og metoder præsenteres på en praktisk, ”nede-på-jorden-måde”
- i en uhøjtidelig atmosfære.
Klar besked på en jordnær måde.
|