| |
Spiritualitet og åndelig udvikling
Spiritualitet er udtryk for en overbevisning, at der udover den fysiske verden
også er andre verdener.
Grundlæggende opfattes alt som energi, som har forskellige frekvenser eller tæthedsgrader og udtrykker sig på forskellige planer i et kontinuum.
Det tætteste og tungeste er det fysiske plan - det letteste er det åndelige plan.
Herimellem findes mange planer eller verderne af forskellige frekvenser og kvaliteteter.
Vi har f.eks. følelsesplanet, tankeplanet, sjælsplanet, enhedsplanet og viljesplanet. Desuden er der kosmiske planer, som rækker uendeligt videre.
Den spirituelle eller nærmere den esoteriske opfattelse (esoterisk betyder indre) inde-bærer også, at det indre udtrykker sig i det ydre. At skabelsen sker indefra - dvs, at der er en større intelligens, der via naturlovene, udtrykker sig på det fysiske plan.
Tilsvarende er der en større intelligens, kaldet sjælen, der udtrykker sig i igennem vores legemer - det:
• fysiske legeme, hvorigennem vi handler
• emotionelle legeme, hvorigennem vi lærer om og udtrykker følelser
• mentale legeme, hvorigennem vi lærer om og udtrykker tanker
under ét kaldet personligheden.
Det er personligheden, vi normalt identificerer os med - med vores krop, følelser og tanker.
Sjælen siges at være vores sande identitet.
Den er også under udvikling, hvilket sker ved at sende en gnist af sig selv ned på lavere planer - i inkarnation i personligheden, dvs. den, vi normalt opfatter som os.
Her modnes vi gennem modgang og trængsler og lærer hvordan verden fungerer og hvordan vi bedst kan fungere i den - sammen med andre mennesker.
Når livet eller inkarnationen er slut opsamles de indhøstede erfaringer i sjælen, hvor de omdannes til visdom. Visdom er dybe erfaringer - indsigt og forståelse - der anvendes til helhedens bedste.
I sjælen er derfor opsamlet megen visdom, indhentet igennem mange inkarnationer - måske tusinder. Når vi kontakter sjælen - vores højere selv - f.eks. via meditation, kan vi få del i denne indsigt.
Åndelig udvikling er at stræbe mod at kontakte sjælen.
Sjælen er ikke interesseret i vores materielle og personlige liv - om vi har succes med vores forehavender og lever et komfortabelt liv.
Sjælen eksisterer på et åndeligt plan, hvor den er forbundet med alt - med andre væsener og med hele skabelsen.
Denne forbundethed eller enhed er et andet ord for kærlighed.
Sjælen er også forbundet med udviklingen af planeten og alt liv her - eller rettere med de åndelige væsener, der arbejder for menneskehedens og jordens udvikling - kaldet Hierarkiet eller det indre broderskab.
Når vi derfor forbinder os med sjælen, forbinder vi os også med helheden og med ud-vikling i en større målestok.
Åndelig udvikling er da at stræbe efter at forbinde os med sjælen og bevidst at bruge vores personlighed som redskab for den.
Hvordan udvikler vi os åndeligt?
Åndelig udvikling sker traditionelt ved at meditere, ved at studere verdens åndelige litteratur og ved aktivt at arbejde for helheden - dvs. ved at bidrage til andres vel.
Ydermere kan vi:
• Identificere os med sjælen og med helheden.
• Give slip på:
- personlige ambitioner, begær, frygt og reaktioner.
- bundethed til andre mennesker (ikke forbundethed - men at være bundet).
- blokeringer i krop, følelser og tanker.
• Bruge vores intuition til at fornemme hvad der er sjælens hensigt med os.
Vi kan hertil bruge esoterisk astrologi, healing og terapi m.m.
• Tænke kausalt - dvs finde ud af, hvad årsagerne er til de ydre begivenheder
i vores og andres liv, i samfundet og i verden.
• Blive en årsag - dvs sætte noget konstruktivt og livsfremmende i gang
- i stedet for blot at være en virkning.
• Leve efter ”åndelige regler”:
- harmløshed - dvs. ikke bevidst påføre andre smerte eller problemer.
- blive upersonlige - dvs. undgå at tage al ting personligt.
- iagttage os selv og blive selvbevidste!
• Leve efter rette værdier - f.eks :
- Ansvarlighed - for vores tanker, følelser og helbred, for andre, for samfundet,
for menneskeheden, for jorden - for helheden
- Vi kan tænke og tale sandt
- Vi kan arbejde for retfærdighed, dvs. erkendelse af alles behov og rettigheder.
- Vi kan arbejde for det fælles gode - for almenvellet.
- Vi kan fremme god vilje, samarbejde, inklusivitet og helhedstænkning
+ meget mere.
Dette er, hvad den Evige Visdom handler om. Den har altid har været på jorden i forskellige former, kulturer og sprog.
Det står skrevet i verdens åndelige litteratur: Biblen, Koranen, Bhagavad Gita, Upanishaderne o.m.fl.
Samt Martinus, Rudolf Steiner, Alice Bailey, Lucille Cederkrans o.m.fl.
|
|